Kilo i en meget moden alder!
Kan hunde mon gå i barndom, når de bliver gamle? Den tanke poppede op i mit hoved forleden, da jeg gik tur med mit barnebarn Ayla og min gamle hund Kilo.
Der er ingen tvivl om, at høresansen bliver dårligere med alderen, men det har nu også sine fordele. Tordenbrag og fyrværkeri bliver lettere at leve med, da det meste overhøres. Det er straks værre med synet. Kilo har aldrig været særlig begejstret for andre hanhunde i hans område, og han elsker at gø af dem, når vi møder dem på vores gåture. Men ak og ve, det er sket flere gange på det sidste, at han er kommet til at gø af en tæve, og det må tilskrives hans nedsatte syn. Jeg vil til hver en tid benægte, at en hund kan føle flovhed eller blive pinlig berørt, da det er følelser, der hører mennesker til. I mit stille sind må jeg dog spørge, om der ikke er undtagelser, når jeg ser Kilos ansigtsudtryk, idet han opdager, at han har gøet af en tæve. Han kunne krybe i et musehul, så flov er han!
Lugtesansen bliver også dårligere med alderen, for ellers ville Kilo aldrig have taget fejl af hanner og tæver. Men som udgangspunkt er hundens lugtesans helt formidabel, så selv om den bliver dårligere med alderen, er den stadig fantastisk god i forhold til vores. Hvor god opdagede jeg forleden, da jeg kom hjem med mine to andre hunde efter en strandtur. Det var lige før jul. På midten af spisebordet lå en bunke julegaver, som jeg netop havde pakket ind.
En af pakkerne var en gave til min hundepasser Mikkel. Den indeholdt - ud over julepapiret – en plasticpose med chokolader indpakket i kulørt sølvpapir og en ’hund’.
Det var lykkedes Kilo at udvælge den ene pakke, der indeholdt noget spiseligt. Han må stadig være ret adræt, når han kan nå ind på midten af spisebordet! Behøver jeg at sige, at al chokoladen var spist (ikke godt, da chokolade er giftigt for hunde). Papiret lå spredt over gulvet, og hundredekroneseddelen havde sandelig overlevet. Kilo overlevede også, men med en god mavepine…..
Nå, men det dér med at gå i barndom - Kilo er snart 12 år, hvilket svarer til ca. 80 år, hvis vi bruger den gamle tommelfingerregel med, at et hundeår svarer til syv menneskeår. Jeg gik som nævnt tur med mit barnebarn på tre år. Det havde regnet meget, så der var rigtig mange store vandpytter. Ayla havde regntøj og gummistøvler på, og hun jublede af glæde ved at sjaske rundt i alt det vand. Og min kære gamle Kilo fulgte trop. Han opsøgte de største vandpytter og sprøjtede også af hjertens lyst. Om Kilo er gået i barndom forbliver nok et mysterium, men at han som ’80-årig’ er fuld af livsglæde og elsker at opleve sammen med sine mennesker, det er der ingen tvivl om.
|